Danskerbingo
Danskerbingo
DR
Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen. Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang. Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Den sidste bingo
Så blev det Danskerbingos allersidste udsendelse. Vi har to af de helt store lytter-kanoner på besøg i studiet, nemlig Karry-James og Hestehviskeren Jon. Og så må vi efter en personlig hilsen fra Angélique Kidjo bevare jordforbindelsen ved at lede efter en lytter, der hader vores program. Vi får den længe ønskede jagerpilot igennem, afslører vores personlige højdepunkter og slutningen på bamsekrans-historien. Vi lover et brag af afslutning! Vi regner selv med at få det modsatte, men dagens første jagt er efter en dansker, der har haft en forfærdelig første arbejdsdag. Og så får vi to af vores allerbedste lyttere med i studiet. Karry-James får lov at levere sit livs bedste historie, og vi giver Jon en helt specifik "Jon-seddel", så han er garanteret et bingo. Det ser dog ud til, at han ikke bliver den eneste. Pelle Peter elsker Danskerbingo, og derfor har han overrasket os med en personlig hilsen fra sangerinden bag verdens bedste sang - Angélique Kidjo. Og så afslører vi vores egne personlige højdepunkter fra de sidste 4 år. Det er vigtigt for os at bevare jordforbindelsen, og vi snakker derfor med en lytter, der hader vores program så meget, at han går med ørepropper på arbejde. De skal til gengæld ud til vores næste indslag, hvor "Michael from Jamaica" leverer to fabelagtige Bob Marley-covernumre. Til slut trækker vi den aller-allersidste seddel - men hov alle sedlerne er byttet ud, og der står vi skal finde en jagerpilot. Et sort uopfyldt ønske. Går det mon i opfyldelse? Uanset hvad, skal I da lytte med for at få slutningen på bamsekran-historien. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 25, 2020
1 hr 35 min
LIVE fra en udsolgt* Royal Arena!
Vi sender LIVE fra en UDSOLGT* Royal Arena! (*der var ingen billetter til salg). Men kvalitet er bedre end kvantitet, og som den eneste tilskuer har vi en af vores største fans Tattoo Ronnie med os på publikumsrækkerne. Tattoo Ronnie har en kæmpe tatovering af Danskerbingo på sin overarm, hvilket er lidt ærgerligt, når vi nu lukker ned. Vi leder derfor efter andre med dårligt timet tatoveringer. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og starter jagten efter en, der i et anfald af dårlig samvittighed har påført sig selv en skade, fordi de har været skyld i, at en anden har fået den. Asger må spise en lige så stærk chili, som han gav sin søn. Og Peter må drikke kaffe brygget på afkalker-vand, som han serverede for en kunde. Vi hiver en tilfældig gæst op på scenen for at starte en jagt. Det bliver en tilskuer ved navn Ronnie, der bestemmer, at vi skal lede efter forbandede lyttere, fordi han selv har en cykelparkerings-forbandelse over sig, som han kobler sammen med et terrorangreb og en død mand. Endelig imødekommer vi to store lytterønsker. Vi åbner nemlig helt eksklusiv for skriftestolen og lader jer gå til bekendelse med de løgnehistorier, der er blevet fortalt i programmet i årenes løb. Og Så leder vi efter nogen, der er kommet i problemer pga. Danskerbingo. Vi slutter programmet af med de allersidste "Argumenter mod kæledyr." Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 24, 2020
1 hr 6 min
Sparke stigen væk under svigermor - og lytteren, der aldrig fik en seddel med
Vi har fundet Bjørne Corydons adoptivfar - og vores måske mest trofaste lytter. Herudover hylder vi en af dem, der har fodret Bjørne temmelig gavmildt med sedler, men også en, der aldrig fik en seddel igennem. Vi runder af med en omgang 'Name off', med navne vi aldrig har hørt før, og "det værste, jeg kan forestille mig. Det bliver lytteren Hansen, der kun har misset 12 udsendelser, som bliver Bjørnes nye ejer. Men før vi giver ham væk, skal han bruges flittigt, og derfor skal vi lede efter en, der har taget en dårlig beslutning på en andens vegne. Som da Mads' mor besluttede, han skulle gå til pigekor i et år. En meget gavmild seddel-bidrager Lasse aka Revisorladen får lov at komme med sit ultimative bud på en seddel, hvilket resulterer i historien om, hvordan Kathrine aldrig nogensinde vil blive tilgivet af sin svigermor. Men vi elsker alle vores lyttere, og derfor skal vi også have en lytter igennem, der aldrig har fået en seddel med i programmet. Philip starter jagten på en, der hader at snakke med mennesker, men er tvunget til det på job. Derfor får vi os en snak med kundehaderen Alexander og vagabonden Løvenkranz. En glæde, man aldrig kan tage fra os, er navne, vi aldrig har hørt før. Derfor får vi den ultimative navne-dyst med deltagerne Rage, Younes, Cyril, Ege, Eimi, og Nike. Vi slutter af med den allersidste omgang "det værste, jeg kan forestille mig". Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 23, 2020
1 hr 10 min
At købe en kvart ko og sluge et knæklys
Vores DM's bugner af tilbud... til Bjørne Corydon. Men er det gennemtænkt? Ved I egentlig, hvor stor han er? Har I hjerterum nok til vores kæmpe bjørn? For at undgå scenariet får vi nogle skrækhistorier igennem. Det bliver til fortællingerne om den kvarte ko og den alt for store båd. Bjørne Corydon er i rigtig flytte humør og får os til at lede efter en, der har flyttet alle deres møbler ind det forkerte sted. Emma flytter op på en elevatorløs 7. sal og ender med at sove der to gange før, hun flytter ind hos kæresten. Jacobs ven har et lidt ærgerligt fællesskab med den afdøde russiske komponist Pjotr Tjajkovskij. Derfor leder vi efter andre, der også har noget til fælles med en historisk person. Klaus har tænder som Dirch Passer, og Tobias stammer lige som Churchill. Vi siger farvel til legenden Nicklas fra Budding på 17 år i dag, som har været en kæmpe leverandør af indhold til programmet, og han får lov til at sætte én allersidste jagt i gang: Nogen der troede, at de blev forgiftet, men kun slog sig pga. panikken. Det har Belinda prøvet, dengang hun troede, at hun havde slugt et knæklys. Nyhedsbingo går lytternes vej, og vi skal på jagt efter nogen, der har sendt den helt forkerte besked til ledelsen. Clara og hendes kollega fik via en automatisk viderestilling sendt en uheldig mail om en praktikant til ledelsen. Vi skal også lige nå at finde folk, der hedder det samme som farlige dyr. Og slutter af med ugens værste tidspunkt for allersidste gang. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 22, 2020
1 hr 9 min
Børne Corydon skal bortadopteres og et faldskærmsstyrt
Bjørne Corydon skal bortadopteres, og I skal hjælpe os med at finde det rette hjem. Vi bliver lidt i den sørgelige genre og skal høre historier om folk, der burde have været døde og andre med paradoksale diagnoser. Men frygt ej, vi slutter af på en high med en dobbelt-banjo i det aller sidste spil "Omvendt bingo". Vi lægger ud med at få jeres bedste bud på hvem, der skal adoptere vores kære Bjørne Corydon. I den anledning leder vi også efter nogen, der har givet noget væk til den helt forkerte. Som Alexander, hvis ekskæreste solgte hans kostbare arvestykke. Bjørne Corydon føler sig måske lidt forsømt, og derfor får han os til at lede efter nogen, der har glemt deres barns fødselsdag. Vi snakker med en far til 13, og en pige, der på trods af at dele fødselsdag med sin søster, blev overset. Vi skal hylde vores bedste lyttere, og en af dem er Tangmanden Simon, der har sendt over 100 bud på sedler til os. Derfor får han lov at komme med sit ultimative bud og starter en jagt efter nogen, der burde være død. Det bliver til historien om en jernplade i hovedet og en voldsom faldskærmsulykke. Vi forsætter lidt i samme genre og leder efter danskere med modstridende diagnoser. Til nyhedsinspireret bingo bestemmer Nanna Nørgaard, at vi skal lede efter nogen, der er blevet forhindret i at sige noget pga. en anden persons tilstedeværelse. Og så slutter vi af med det allersidste spin omvendt bingo nogensinde, der giver os en dobbelt-banjo. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 21, 2020
1 hr 7 min
Servicebranche special
Vi sender fra restauranten Fiskebaren for at få jeres bedste (læs: værste) historier fra servicebranchen. Det bliver en time, der flyver afsted med lærlingepranks, besværlige kunder og argumenter mod havdyr. Vi står lige midt i køkkenet, og føler os lidt til besvær. Derfor leder vi efter andre, der gik ind køkkenet på det helt forkerte tidspunkt. Mikaels køkkenvisit ender med en kniv i armen og en meget alternativ førstehjælpskasse. En utilfreds kunde vil selv lave den stegte flæsk i Dannys restaurant, det resulterer i at han bliver jaget ud af kokkene med kartofler. Kan lærlingen finde knofedtet på lageret eller nøglen til svangerskabet? Vi får lige en omgang med de bedste lærlinge-pranks. Vi skal snakke med folk, der har været i våbenkapløb. Rene fra yacht-branchen kan fortælle om hvor langt millionærer vil gå for at få den længste yacht end sin konkurrent. Argumenter mod kæledyr er i dagens anledning blevet til argumenter mod havdyr, herunder tun, blæksprutter og delfiner. Og så er der ingen servicebranche special uden at komme ind på umulige kunder. Vi har overhørt vores redaktør og praktikant være dybt forvirret over spejlene på toilettet. Arbejder alle, der ikke ved hvordan et spejl fungerer på Danskerbingo, eller er der andre derude? Timen er også kommet til at afsløre for verdens bedste lyttere, at Danskerbingo sidste program bliver sendt på næste fredag. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 17, 2020
1 hr
Dommedagsdating og at dø i en kloak
Kan man finde sin kommende kone til en begravelse? Findes flamingoer i virkeligheden? Hvordan undgår man at blive snøret af samfundets seniorer? Alt det kan du få svar på i dagens program. Oven i det, får du også en historie, fra en der rent faktisk har været død. Tinder har lanceret en ny form for interaktiv dommedags-dating. Vores praktikant Sofie Sytnik starter jagten efter nogle, der er endt på date på usædvanlig vis, og vi får historien om, hvordan man scorer til en begravelse. Vi trækker en seddel fra bjørnen, og skal lede efter nogen, der har fejlet i forsøget på at gentage en klassiker. Et eksempel på dette kunne være, at vælte sin skorsten ned i naboens pool eller kysse med fire Camilla'er på en aften. Andreas har fundet sin yndlingsbeskæftigelse frem, og er faldet ned i et nyt Wikipedia-hul. Det fører til at vi skal høre om alle de ting, lytterne har misforstået hele deres liv. For findes flamingoer i virkeligheden, er Nordisk Films logo en fod og er ugler bare noget fra Harry Potter? Andreas var meget tæt på at blive snøret til at købe et meget dyrt bord i en antikvitetsforhandler af et ældre par. Derfor skal vi have andre snedige seniorer på banen. Så hvis du er pensionist og skal have nogle tips til gratis vinduespudsning eller at springe køen over, er det nu du skal lytte med! Dagens dommer i nyhedsbingo er vores praktikant Sofie Sytnik, hun har bare ikke hørt det, fordi hun lige skulle lave en insta-story. I den forbindelse afgør hun, at vi skal lede efter andre, der blev distraheret af deres telefoner. Vi slutter af med en nærdød-oplevelse, i "det værste vi kan forestille os". Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 16, 2020
1 hr 14 min
Aircondition-allergi og DM i vandrehistorier
Du skal høre dagens udsendelse, hvis du interesserer dig for aircondition-allergi, døde giraffer og lugten fra hestepenisser. Så holder vi også DM i en kattte-vandrehistorie, som vi allerede har hørt et par gange. Vi slutter af med nogle rigtig dårlige tirsdag formiddage. Vi er vendt hjem efter en skøn uge på Livø og indser, at vi aldrig bevægede os længere end 200 m. fra campen. Derfor leder vi efter andre danskere, der gik glip af det sted, de rejste hen. Malene har fået airconditionforgiftning, Sten går glip af en stor Fourth of July-fest, fordi han taber i Olsen på hotelværelset, og Jesper har dårlig mave på hotellet, da toiletdøren går i baglås, og han må gøre det i sin datters ble. Vi holder DM i katte-vandrehistorien, (den om katten, der sad fast på kølerhjelmen), som vi efterhånden har hørt et par gange. Det bliver til fire forskellige versioner. En med et pindsvin og en, der påstår, den er sand. Jacob er mødt ind, og han lugter fælt og har prøvet at blive ren hele weekenden. Vi leder efter andre, der har haft lugtproblemer, og får historien om en død parteret giraf og problemer med hestepeniser. Bjørne Corydon får os til at lede efter nogen, der har fundet noget værdifuldt i deres lort. Og vi kan afsløre, at hunde har en forkærlighed for fodsved, da de åbenbart spiser både sokker og nylonstrømper. I dagens nyhedsbingo skal vi have historier om, hvordan skrald kan få en i problemer, det viser sig nemlig, at hverken det danske eller det thailandske politi er særlig glad for skovsvin. Dagens værste tidspunkt er ret slemt i dag. Kaspers firma gik konkurs i morges, Albert er faldet ned fra en altan, Marius kommer til eksamen i et blodbad, og Magnus har saftsuseme kørt en kat ned, der tilmed sad fast på kølerhjelmen. Har I nogensinde hørt noget lignende? Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 15, 2020
1 hr 10 min
Danskercurling og Bingoklubben
Det er fredag, vi er på Livø, Danskerbingo-gutterne og Curlingklubben skal sende hinandens program under kyndig og enorm kritisk overvågning. Det er blevet tid til at afgøre om Curlingklubben overhovedet kan råbe bingo, Og om bingo-drengene kan koncentrere sig henover gakket underlægningsmusik. Curlingklubben laver et kæmpe sats og leder efter en dansker, der har hentet morgenbrød og en tømrer, der godt kan lide at arbejde med presenning. Og så forsøger Christian at sabotere "argumenter mod kæledyr". Bingo-gutterne skal forsøge at være i øjenhøjde med målgruppen og snakker derfor om noget enormt relaterbart - tøj og vand. Spændende! Men bare rolig, der skal også gættes lort, og så skal vi fordybe os i badebassin temperatur. Værter: Andreas Kousholt, Jacob Weil, Christian Bonde og Maria Fantino.
Sep 11, 2020
1 hr 5 min
På nudist-ferie med bedsteforældrene og den forkølede fasan Egon
Danskerbingo sender live fra Livø med Curlingklubben som reportere. Vi er nået til fjerdedagen, og det betyder, at opvasken ikke er taget. Vi leder efter andre, der virkelig skulle have taget opvasken. Lidt et langt skud, men I har som altid vores ryg. Telefonerne er nede, så det bliver til en ekstra lang men knivskarp snak med Christian og Maria om, hvordan det står til med opvasken. Vi trækker en seddel, og skal derfor lede efter en, der har haft en forældre med til jobsamtale. Det har både Lasse og Jeanette. Hvis opvasken på fjerdedagen ikke var nok, skal vi lige have lidt flere argumenter mod udeliv. Josephines har et udemærket argument for at blive hjemme. Hendes forældre har nemlig tvunget hende på nudist-camping i Kroatien med bedsteforældrene. Vores helt fabelagtige praktikant Sofie Sytnik synes, vi skal lede efter en, der er blevet venner med et vildt dyr. Vi tvivler på ideen, og derfor får hun selv lov at starte jagten. Det bliver til historien om den forkølede fasan Egon og en tam kronhjort. Nogle hjertevarmende historier, der ikke ligefrem hjælper Andreas i kampen mod at få en kat. Derfor slutter vi af med argumenter mod kæledyr. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Sep 10, 2020
1 hr 5 min
Load more