Damerne først
Damerne først
DR
Anne Sophia Hermansen, Anna Libak, Sørine Gotfredsen og Anne Sofie Allarp er meningsdannere og venner. Hver uge mødes tre af dem og diskuterer tidens vigtigste tendenser, mens de går nysgerrigt på opdagelse i hinandens synspunkter, forskelligheder og erfaringer. Hør flere afsnit i DR Lyd
Er eksamenernes tid forbi?
Studenterne er klækket ud og løber glade rundt i gaderne. Det forsømte forår er forbi for denne gang, og de angstprovokerende eksamener er overstået. Men hvad skal vi egentlig med eksamenerne? Hvad stiller vi op med de rige muligheder for snyd? Og er tiden efterhånden løbet fra udenadslære? Det spørger damerne om, når de ryster det grønne klæde og overvejer hvor langt, det skal pakkes væk, inden de ønsker lytterne en dejlig sommerferie. Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer til damerne. Værter: Anne Sofie Allarp, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sofie Allarp. Producer: Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse.
Jun 27
57 min
Alle synders moder
Hovmod er den største og mest fundamentale af de syv dødssynder. Men hvorfor egentlig? Og hvordan hænger det sammen med, at det er en af de dødssynder, som danskerne tager mindst alvorligt? Med udgangspunkt i postyret om Pia Olsen Dyhrs valg af spindoktor og fængselsdommen til den norske papprins Marius undersøger damerne alle synders moder. Skriv til [email protected], hvis du har kommentarer eller spørgsmål til damerne. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anne Sofie Allarp og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse.
Jun 20
56 min
Vælger ministerposter
Alle fire damer sender live fra Folkemødet på Bornholm. De vender de nyudnævnte ministres svagheder og styrker, og så stiller de sig personligt til rådighed for det politiske Danmark og fordeler ministerier mellem sig, så demokratiet får mest gavn af deres viden og kompetencer. Beskedenhed? Det er ikke noget, damerne gør sig i. Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak, Anne Sofie Allarp og Sørine Gotfredsen. Producere: Anders Skytte Agergaard og Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse.
Jun 13
57 min
H.C. Andersen og den politiske kunst
Debatten om højreorienteret og venstreorienteret kunst har raset vildt de sidste måneder. Og det er ikke engang en ny diskussion. Men hvorfor er det vigtigt, om en digter er rød eller blå? Det spørger damerne om i dag. Og så udsætter de nogle af H.C. Andersens eventyr for en politisk analyse. For handler Svinedrengen i virkeligheden om en prinsesse, der ikke fatter værdien af familiebånd? Og var Klods-Hans en normstormer før Normstormerne? Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer til damerne. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse.
Jun 6
56 min
Den evige danskhedsdebat
Debatten om hvad og hvem, der er dansk, nægter at gå væk. Fra mælk og katte i hestestalde til Grundtvigcitater, der stikker i (næsten) alle tænkelige retninger, og afstemninger om de bedste danske sange, værdier og madretter. Damerne stempler ind og spørger: Hvad vil det sige at være dansk? Hvorfor er vi så optagede af den danskhed? Og er der overhovedet særlig stor forskel på danskere og andre folkeslag i en globaliseret verden? Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sofie Allarp, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sofie Allarp. Producer: Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse.
May 30
57 min
Hertil og ikke længere
Håndtrykket - den umiddelbart uskyldige hilsen - har været genstand for flere sager om forskelsbehandling. Skal man give hånd? Er det forkert at nægte? Eller er det omvendt forkert at insistere på et håndtryk? Med udgangspunkt i en nyligt afsluttet håndtrykssag afsøger damerne grænserne for vores tolerance, deler de ømme punkter, hvor de selv er mest intolerante, og vender det velgørende i at sætte foden ned og sige: Hertil og ikke længere. Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Anne Sofie Allarp. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Jingle: Amy Winehouse. Berigtigelse: I denne udgave af programmet indgår der en diskussion af boligsituationen i København og Københavnsområdet. Her blev det nævnt, at "det er dem, der kender nogen, der kender nogen, der kommer ind" på andelsmarkedet og i det almene boligbyggeri. DR skal præcisere at, det er almenboligloven, der fastlægger, hvem der får tilbud en almen bolig, og hvordan boligerne udlejes.
May 23
57 min
Robotfingrene væk fra originaliteten!
Den teknologiske udvikling har overhalet de fleste sci-fi-forestillinger: Store sprogmodeller færdiggør vores sætninger, som var de gamle ægtefæller. Og kunstig intelligens frembringer alt fra malerier til musik - måske lige så godt som mennesker, og helt sikkert hurtigere og billigere. Men hvor efterlader det os? Vil morgendagens kreative genier træne kunsten at prompte i stedet for at øve sig på violinen? Damerne diskuterer, hvad generativ kunstig intelligens gør ved kunsten - men også hvad den gør ved os som mennesker og ved vores evne til at tænke og skabe selvstændigt og originalt. Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sofie Allarp, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sofie Allarp. Producer: Klara Witt. Redaktør: Sarah Randeris. Jingle: Amy Winehouse.
May 16
57 min
Den grimme, grønne følelse
Ingen kan lide at være misundelige, men alle bliver det. Det er ikke en hemmelighed, at damerne har en forkærlighed for dødssynder, og i dette program er turen kommet til den grimme, grønne følelse: misundelse. For hvad er der egentlig på spil, når vi bliver misundelige? Er misundelsen i familie med janteloven? Og er vi danskere mere tilbøjelige til at være misundelige end andre folkeslag? Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer til damerne. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Redaktør: Sarah Randeris. Jingle: Amy Winehouse.
May 9
57 min
Aflyser første maj
Rengøringsassistenten fra Sydasien, Wolt-buddet fra Latinamerika og lagerarbejderen fra Østeuropa er næppe at finde i Fælledparken på arbejdernes kampdag. De er på arbejde, så vi andre kan solidarisere os. Men handler første maj i dag mest om at få fregner på næsen og øl i maven, eller kæmper vi stadig for noget? Hvad betyder kampdagen for vores identitet og kultur? Og er tiden inde til helt at aflyse den? Skriv til [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sofie Allarp, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sofie Allarp. Producer: Klara Witt. Redaktør: Sarah Randeris. Jingle: Amy Winehouse.
May 2
56 min
Ser Olsenbanden
Egon, Benny og Kjeld virker lige så gennemdanske som guldhornene, røde pølser og Holbergs komedier. Og i sommer blev de endda foreviget i statueform. Men kan man lære noget om den danske folkesjæl af at se på tre inkompetente kriminelle, der altid har en plan, men aldrig får succes? Damerne gør forsøget, og deres gensyn med de folkekære kupfilm vækker endnu et spørgsmål: for er universet stadig sjovt og genkendeligt - eller hører det fortiden til sammen med grisefester og dåselatter? Værter: Anne Sophia Hermansen, Anne Sofie Allarp og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Redaktør: Sarah Randeris. Jingle: Amy Winehouse.
Apr 25
57 min
Load more