Bogskaberiet
Bogskaberiet
Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen
Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!
Magtpodden - en temperaturmåling på bogbranchen
Hej venner! I dette afsnit tager vi temperaturen på bogbranchen og taler om nogle af de ting, der fylder: vigtige samtaler om magt & sexisme, arbejdsmiljø, kunstig intelligens, streaming og meget mere. Det var ikke den letteste episode at optage, så vi håber, I vil tage godt imod og bære over med os, hvis vi er lidt lange i spyttet. Som altid TAK for at lytte med og tak for de spørgsmål og søde beskeder, I sender bagom. Bliv endelig ved med det. Vi ses derude! Kh. Lise og Anne Cathrine
Mar 19, 2025
1 hr 10 min
Den, hvor Lise læser AC's manus
Så kan det ellers nok være, I bliver inviteret med ind i skrivehulen! I dette afsnit har Lise nemlig taget redaktørbrillen på, mens AC lægger sig selv og sit manus op på slagtebæn.. plotdoktorbriksen. Så lyt med, hvis I vil høre et forsøg på en gennemgang af plottet til AC's nye roman og en ordentlig snak om karakterer, vendepunkter, sidehistorier og barndomstraumer. Lad være med at lytte, hvis det lyder som en kæmpe spoiler ;-) Romanen findes kun som et første udkast, og meget skal nok ændre sig, før den forhåbentlig en dag udkommer som bog. Men det var virkelig sjovt for os at gå praktisk i kødet på nogle af de elementer, vi har talt mere teoretisk om i tidligere afsnit. Forhåbentlig er det også spændende at lytte med.  Det viser sig pludselig, at der er gået endnu et år, så GOD JUL og GODT NYTÅR derude, som altid TAK for at lytte og dele podcasten med andre bogvenner, og vi snakkes ved til næste år! Kh. Anne Cathrine og Lise
Dec 6, 2024
1 hr 30 min
Den om det udadvendte
I denne episode fokuserer vi på det udadvendte forfatterarbejde. Det, der handler om at tale om vores bøger og skriveliv, hvad end det er som foredrag for skoleelever eller interview på en festival. Vi kommer forbi vores egne erfaringer, også med onde nerver og forskellige forsøg på at finde den optimale forberedelse, og til sidst i afsnittet venter som altid et par gode tips. Der er helt sikkert mange flere kreative måder at formidle sin bogglæde på end dem, vi kommer omkring her (hej romankoncerter og klaverspil og udklædning og aaalt muligt andet godt!), men nu har vi i hvert fald taget hul på emnet. Vi håber, I har lyst til at lytte med!  God skrivelyst derude! Kh. Lise & Anne Cathrine 
Oct 18, 2024
1 hr 1 min
Spørg mig om alt
Vi er tilbage efter en dejlig lang sommer, og denne gang tager vi en runde 'Spørg mig om alt'. Vi kommer forbi SOME-strategier, råd til yngre versioner af os selv, det gode plot, vores største (forfatterrelaterede) frygt og meget mere. Så skal vi selvfølgelig også høre, hvordan sommeren har været, og til sidst er der tips og svar på et lytterspørgsmål om foredrag. Vi håber, I har nydt ferien og er klar på at lytte med derude!  Kh. Anne Cathrine og Lise
Aug 22, 2024
1 hr 7 min
Den om, hvordan vi blev forfattere
Hvordan bliver man egentlig forfatter? Det er der sikkert lige så mange svar på, som der er skrivende mennesker. Men her får I vores vej lige fra billedbøgerne, over de første udgivelser og frem til i dag. Og selvom der er forskel på vores historier, er der også nogle sjove ligheder, f.eks. holdt vi begge to en slags skrivepause gennem tyverne, før vi fandt hjem til bøgerne igen. Vi håber, vores snak kan inspirere - om ikke andet viser den i hvert fald, at afslag og modstand kan være en helt normal del af rejsen henimod at blive forfatter. Rigtig god lytter derude og dejlig sommer, til vi høres ved igen! Kh. Anne Cathrine og Lise
May 7, 2024
1 hr 3 min
Den med snapshottet
Velkommen til en episode, hvor vi giver et indblik i vores skriveliv her og nu. Der sker nemlig en masse forskelligt med udgivelser, bogrejser, foredrag, ideer til hjemmesider og meget mere, så vi tænkte, det kunne være sjovt at tage et lille snapshot af det hele. Rigtig god fornøjelse med snakken, hvor vi slutter med at introducere muligheden for at stille os et spørgsmål, som vi svarer på i slutningen af næste afsnit. TAK som altid for at lytte og dele og heppe, det er vi meget glade for. God skrivelyst derude!  Kh. Lise og Anne Cathrine 
Mar 7, 2024
49 min
Hvad vi gerne ville have vidst
.. om livet som forfatter, dengang vi begyndte. For selvom der stadig er meget, vi ikke ved, har vi trods alt skrabet nogle erfaringer til os i de år, der er gået, siden vi debuterede. Dem deler vi ud af i dagens episode, som f.eks. kommer forbi søde kollegaer og forlagsvalg, og som også har nogle guldkorn med fra jer lyttere. Tak for dem, og tak for at lytte, dele og fortælle om podcasten til andre skrivevenner. Rigtig god fornøjelse og god skrivelyst derude! Kh. Anne Cathrine og Lise
Jan 25, 2024
40 min
Den om karakterer
Årets sidste episode! Om et emne, vi egentlig ikke helt forstår, vi ikke har talt om endnu: karakterer! De hjerter, der banker i vores historier. For hvad er en god karakter? Hvordan lærer vi dem at kende? Skal de nødvendigvis udvikle sig over tid, og hvordan er det nu med bikarakterer og antagonister? Alt det og meget mere snakker vi om i et afsnit, der nok mere kommer fra skrivebordet end fra teoribogen. Vi håber, det kan inspirere. Tak for i år, god jul, godt nytår OG på genhør i 2024! Juleskrivekarma fra Lise og Anne Cathrine
Dec 21, 2023
54 min
Dos and don'ts i forfatterlivet
Hej venner! Om et øjeblik er der Bogforum - måske vi ses? Men inden da kan vi lige nå en omgang dos and don'ts, som vel egentlig kan oversættes til: nogle gode råd og erfaringer om alt muligt skriverelateret fra os til jer. Må man f.eks. sende til flere forlag ad gangen? Hvad gør man, når (!) man får en dårlig anmeldelse? Og hvorfor skal I ikke gøre som Lise, hvis nogen rækker jer en kontrakt og en kuglepen? Rigtig god lytter derude, som altid TAK for, at I er der, og masser af god skrivekarma.  Kh. Lise og Anne Cathrine
Nov 2, 2023
43 min
Skriverutiner igen-igen
Det er efterhånden to et halvt år siden, vi sidst tog et kig på vores skriverutiner, og nu er det tid igen. Noget har ændret sig, andet roder stadig, så lyt med, når vi kommer omkring højtlæsning af egen tekst, intense skriverejser, hede kaffedrømme og meget andet godt. For egentlig er det her jo kernen af det hele: det er sådan, bøger bliver til. Også selvom det nogle gange kan være svært at forstår, især når en af os afslører, at hun egentlig ikke skriver særligt meget på sine skrivedage. Vi håber, I har styr på rutinerne derude, og ellers har vi som altid et par tips til sidst. God lytter, god skrivevind, og vi høres ved!  Kh. Anne Cathrine og Lise
Sep 12, 2023
44 min
Load more