Vi følger op på snakken om mad; for hvad gør man egentlig, når barnet skal passes, og man ikke selv bestemmer, hvordan han får mad? Camilla er ramt af at være arbejdsløs, og er ked af, at have "ødelagt" fars barsel. Og så begynder Oliver i dagpleje lige om lidt!

Vi er tilbage!  I denne episode har vi besøg af Karina til en snak om mad og børn. Hun fortæller om Ellyn Satters filosofi om ansvarsfordeling omkring maden, som hun deler på blandt andet Instagram-profilen sundesmaa.dk. Vi har inviteret hende med, fordi hendes profil har været en kæmpe stor inspiration for Camilla i overgangen fra mælk til mad, og Brian inden besøget havde et ret lunkent forhold til filosofien. Så lyt med, når morfar bliver beroliget, og bliv lidt klogere på, hvordan ansvarsfordelingen gør det hele nemmere for både børn og forældre :-)

En uge med mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Og en uge til at hjælpe Olivers forældre, så de kan få slappet lidt ekstra af. Men også en uge, hvor Oliver har udviklet sig meget - og han har vist også haft det sjovt, den lille knægt.

Vi har haft travlt med andre ting, så der er gået en måned siden sidst - og Oliver er nu næsten fem måneder gammel. Han er begyndt at skælde ud - og hans mor overvejer, om det er OK at være træt af ham en gang imellem. For sådan kan man godt have det, selvom man elsker sit barn. Og så er hun blevet megaforkælet, og blevet glad for sin mødregruppe.

Endelig har Camilla fået sig en mødregruppe, og det er bare så dejligt. Lidt som første skoledag - bare meget anderledes. Oliver kan lege med sin far og næsten lege med sin sut. Og er man egentlig en dårlig mor, når knægten hygger sig i timevis med sit nye aktivitatsstativ?

Camilla skulle til lægen og overlod en dreng med hang til gråd i hænderne på morfar og onkel. Oliver har haft svært ved rigtigt at sove om dagen, og var derfor meget træt. til gengæld er han det nemmeste barn i verden at lægge i seng om aftenen. Og så er han (og moderen) nogle gode solstråler for en morfar, der føler sig fanget i coronatæne

Det er stadig corona-tid, men omstændigheder bragte pludselig morfar tættere på Oliver. Der er ikke nopget, der er så skidt...... Og de unge forældre mærker, at de skarpe principper bliver udfordret For hvornår skal man være hård og lægge knægten om på maven, når det nu er meget mere hyggeligt, at blive liggende på ryggen og smile?

Nu er oliver fyldt otte uger. Det har både betydet et "tigerspring" og at han nu kan "lege" - eller i hvert fald være opmærksom og med i over en halv time. I coronatid er Camilla og Brian stadig nødt til at samtale på afstand - og det går ud over både samværet med barnenebarnet og lydkvaliteten på optagelsen.

Hvor vild kan stoltheden over ens barn være? Langt vildere, end man skulle tro - og meget større, end man kan forklare. I hvert fald Camilla mærket den stolthedsfølelse alle forældre kender, fordi Oliver har forsøgt at få sin sut. Og selvom landet er lukket på grund af corona, og morfar og mor derfor ikke kan undskylde en podcastoptagelse, som "meget nødvendig" og dermed grund til at mødes fysisk, kan man godt tale sammen og lave en episode. Moderne teknik er skøn.

Oliver har det bedre og bedre - og han smiler faktisk. Men mor, Camilla, har mødt den lidt svære del af at være "bundet" af at have fået et barn. Så hun havde brug for en eftermiddag uden barn. Og fik det. Og nu er vi kommet så langt på afstand af fødslen, at vi kan tage den lidt mere grundige snak om, hvad sådan en hjemmefødsel egentlig var - og hvorfor Camilla stadig anbefaler det og klart vil føde hjemme igen, når der kommer en mindre søsken en gang.