ATLAS oplæst
ATLAS oplæst
ATLAS magasin
Fra nu af er det slut med at lade hverdagens små forhindringer, såsom cykelture og bumlende busrejser, forstyrre din nysgerrighed og behov for fordybelse. ATLAS oplæst er nemlig ATLAS' nye lydmagasin, der giver dig mulighed for at høre udvalgte artikler fra magasinet og arkivet, hvor end du befinder dig. Kurateret, præsenteret og indtalt af vært og tilrettelægger Josefine Maria Hansen. Artwork: Anna Rich. Podcasten er sponsoreret af Lån & Spar Bank.
Anna Cornelia Ploug: Læseblokadens erotik
Man taler meget om skriveblokade. Dét lider Anna Cornelia Ploug ikke af, men hun har til gengæld umanerligt svært ved at læse. Lige indtil et erotisk møde lader hende komme sidelæns ind i sin stue og direkte hen til læsehjørnet. Hvad foregår der? Lyt med og få svaret. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen
May 23, 2022
9 min
Niels Bonde Jensen: Perverteret af kapitalismens mekanismer
De nye generationer af østasiatiske filmskabere smider Hollywood-plottet og den evindelige karakterpsykologi på porten og vender i stedet linsen mod infrastrukturen, mod ruinerne, mod magten og mod de mennesker, der knuses af den. Sådan Niels Kristian Bonde Jensen i sin feature "Perverteret af kapitalismens mekanismer". Hør ham læse den op her. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Feb 25, 2022
12 min
Elisabeth Skou Pedersen: På hvilken måde er dette ikke en kirke?
Sproget er det stof, sekter er gjort af, argumenterer lingvisten Amanda Montell i bogen ’Cultish’. Og det sekteriske sprog, der skabte kulter som Jonestown og Scientology findes faktisk også i alt fra fitnessfællesskaber til sociale medier og pyramidespil. Men hvor går grænsen for, hvad der kan være cultish? Og er der også noget sekterisk ved det danske fællesskab? Det skriver Elisabeth Skou Pedersen om i essay "På hvilken måde er dette ikke en kirke?", som du kan høre hende læse op lige her. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Feb 11, 2022
16 min
Lisa Lind Dunbar: Bon appétit (ENG)
As Lisa Lind Dunbar began sharing stories of the experiences of abuse and toxicity in the work environment of the restaurant industry, hundreds of testimonies poured in from workers, who shared their experiences of violent and exploitative working conditions. Here, she gives her account of a life lived, as a part of the Danish food scene. Produced for ATLAS by Josefine Maria Hansen.
Jan 25, 2022
26 min
Lisa Lind Dunbar: Velbekomme
Da Lisa Lind Dunbar begyndte at dele historier om overgreb og giftig arbejdskultur i restaurationsbranchen, væltede det ind med vidnedsbyrd fra hundredevis af nuværende og tidligere medarbejdere i branchen, der ville dele deres oplevelser og harme. Her deler hun ud af sine erfaringer om systematisk udnyttelse af arbejdskraft, vold og sexisme. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Jan 24, 2022
24 min
Line-Maria Lång: En gave fra Tom - det føles, som om vores samtale fortsætter
Kan man nogen sinde blive rustet til at miste endnu et menneske, man elsker? Det spørgsmål stiller forfatter Line-Maria Lång i sit essay "Gave fra Tom - det føles, som om vores samtale fortsætter", der udkom i sidste måneds ATLAS magasin. Det handler om hendes nære ven, forfatteren og essayisten Thomas E. Kennedy, som hun mistede til kræft i sommeren 2021. Han efterlod hende et 310 sider langt håndskrevet afskedsbrev, fuld af minder fra den tid de havde kendt hinanden. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Dec 10, 2021
13 min
Jonathan West Carstensen: Kunne omkvædet komme lidt før?
Spotify er skræddersyet til hverdagslivet i det senkapitalistiske samfund. Ingen musikudbyder eller pladeselskabsejer har nogensinde haft så minutiøst styr på folks følelser. Men ”smart” har altid en bagside. Især for de musikere, der på godt og ondt er blevet en del af den digitaliserede opmærksomhedsøkonomi. Hør forsanger i First Flush, Jonathan West Carstensen, læse sit essay op i dette program. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Nov 19, 2021
14 min
Babak Vakili: Han var en ildebrand
Som ung gik 2Pac på kunstskole, studerede poesi, jazz, gik til ballet og spillede teater. Han var inspireret af 'Les Miserables' og elskede Shakespeare. De sidste år af sit liv og karriere udgav han musik på et pladeselskab, hvis ansatte var kendt for tortur, røveri og mord. I år er det 25 år siden, han døde, og i den anledning har manuskriptforfatter og rapper Babak Vakili skrevet et essay om sin ungdoms helt til ATLAS. Hør ham læse det op i dette program. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Nov 12, 2021
18 min
Kravet om vildskab og Dagene i paradis er ovre
Denne gang skal det handle om jagt - og om modsætningen mellem naturen og mennesket. Billedkunstner Carl Plum læser sin kommentar “Kravet om vildskab” op, der handler om, hvad vi kan lære af amerikansk jagtkultur. En kultur, der ifølge Carl, kan sammenlignes med kulturelle strømninger som punkere, hooligans, black power og men in black - og som kaster lys over det senmoderne samfunds konsekvenser for de mennesker, der står udenfor eliten. Efter kan du høre noget ægte guld fra gemmerne, nemlig forfatter Theis Ørntofts essay “Dagene i paradis er ovre”, der handler om dengang Danmark var på den anden ende pga af ulven. Den reflekterer over menneskets domesticering af naturen og efterfølgende fremmedgørelse og angst. Og så minder den om, at både trafikken, motoriserede christianiacykler, Peter Beier chokolade og kærligheden - er farligere end en ulv. Vært og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen
Jun 9, 2021
33 min
Traumets skygge har altid stået imellem os, far og Vidunderlige, tabte områder
Denne gang er temaet for de oplæste artikler relationer og livsforandrende oplevelser. Journalist Salim Tayssir Melhem, læser sit essay "Traumets skygge har altid stået imellem os, far" op, der handler om hans palæstinensiske far, der flygtede fra en flygtningelejr under borgerkrigen i Libanon, og hvordan det medfølgende ufortalte traume har skabt afstand mellem dem. Derudover læser redaktør og skribent på ATLAS, Sigrid Kraglund Adamsson sin artikel “Vidunderlige, tabte områder” op, der undersøger moderskabslitteraturen og reflekterer over relationen mellem barn, mor og omverden. Vært og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen
May 25, 2021
34 min
Load more