Arkitekten LYD
Arkitekten LYD
Tobias Moe Hoffmeyer
Arkitekten LYD er et eksperimenterende podcastformat, som undersøger krydsfeltet mellem arkitektur, lyd og samfund. Podcasten produceres for tidsskriftet Arkitekten.
Svendborg Havn
Havnen i Svendborg er en af Danmarks bedst bevarede industrihavne, og der er fortsat et levende maritimt erhverv. Nu skal havnen udvikles med boliger og rekreative zoner, og det har skabt en heftig debat.  På den ene side står foreningen Bevar Svendborg Havn, som frygter, at udviklingen risikerer at ødelægge den maritime kultur og kulturarv. På den anden side forsøger byens planlæggere at skabe en balance mellem byens særlige identitet og politikernes ønsker om vækst og udvikling.  Arkitektens podcast besøger havnen og taler med de centrale aktører i et afsnit, som både er relevant for svendborggensere – men også for alle andre, som bor i eller arbejder med havnebyer i udvikling. Medvirkende: Kristian Hansen, arkitekt og indehaver af Center for Maritim Arkitektur.  Klaus Johannessen og Anna Als, arkitekter og kommunale planlæggere.  Christian Noah Møller, kunster og iværksætter Ole Østergaard, tidligere stadsarkitekt og formand for Arkitekturrådet i Svendborg. Vært: Tobias Moe   
Nov 21, 2017
38 min
Live-debat om ligestilling
Hvorfor er der stadig væsentligt flere mandlige end kvindelige partnere på tegnestuerne? Hvorfor bruger Arkitekten og andre medier stadig flere mandlige kilder og skribenter? Hvorfor er det vigtigt at indtænke kønsperspektivet, når vi planlægger det offentlige rum?  Debat om ligestilling, optaget live i Arkitektforeningens hus d. 28. september 2017. I panelet er:  Ida Bergström, arkitekt og grundlægger af netværket Kvindelig Platform Pernille Clifforth, arkitekt og medstifter af organisationen Kvinders Byggeforum Lars Juel Thiis: arkitekt og indehaver af CUBO Arkitekter. Kasper Lægring, arkitekt og kunsthistoriker Vært: Anne Pind, redaktør på Arkitekten
Sep 29, 2017
34 min
4. maj kollegiet – fejring i farver
Arkitekten Hans Hansen var begejstret for farver og skabte med 4. maj kollegiet et trygt, venligt og smukt bosted for alumnerne.  Arkitektens redaktør Anne Pind går en tur rundt i kollegiet sammen med arkitekt Sasha Leth Rasmussen, som har været projektleder for restaureringen for Bertelsen & Scheving Arkitekter.  Foto: Jens Lindhe. Musik: "I dit korte liv" af P.H. og Kaj Norman Andersen, spillet af Tobias Moe på det gamle flygel i kollegiets aula.  
Sep 12, 2017
8 min
Hvorfor arbejder arkitekter gratis?
Ifølge brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder bruger arkitekter unødvendigt mange ressourcer på at besvare tekniske og formelle krav i projektkonkurrencer – i stedet for at fokusere på det arkitektoniske hovedgreb.  Hvorfor lægger især offentlige bygherrer (stadig) så stor vægt på tekniske og formelle krav? Og hvorfor accepterer arkitekter de ofte urimelige krav? Debat i studiet mellem chefjurist fra Danske Ark, Preben Dahl, og direktør i Bygherreforeningen Henrik Bang.  Vært: Tobias Moe Hoffmeyer  
Sep 7, 2017
37 min
Arven fra efterkrigstiden
Et hovedværk i dansk institutionsbyggeri? Eller en stor, rund klods om benet? Arkitektens podcast besøger H.C. Hansens Ringbo og tager diskussionen om, hvordan den ofte så udskældte arkitektur fra efterkrigstiden bør behandles i fredningsspørgsmål. Medvirkende:  Trine Neble, arkitekt MAA og medindehaver af Erik Møller Architects/KPF Arkitekter.  Martin Keiding, chefredaktør på Arkitekten. Grethe Pontoppidan, arkitekt MAA og indehaver af a r k i t e k t u r e t Anne Pind, reporter og redaktør på Arkitekten. Vært: Tobias Moe  
Aug 17, 2017
35 min
Thorvald Bindesbøll - Danmarks første designer
Thorvald Bindesbøll har som arkitekt stået i skyggen af sin mere berømte far, M.G. Bindesbøll. Men som formgiver og grafiker er han uovertruffen. Forfatter Mirjam Gelfer-Jørgensen introducerer til sin bog om kunstneren.
Jul 31, 2017
19 min
Hvitträsk. Et lydessay.
Gemt inde bag bløde mostuer og uendelige rækker af rødbrune fyrrestammer i de finske skove, ligger Hvitträsk. Et konglomerat af enestående villabygninger, skabt af arkitekterne Geselius, Saarinen og Lindgren. Her, på dette mellemsted mellem skoven og byen skabte de en åbning og en mulighed for et vitalt fællesskab. Her kunne de arbejde og bo komplemplativt og ophidset. Forme alt omkring sig, både hverdagens geniale genstande og drømme om det moderne Helsinki. 
Jul 26, 2017
16 min
Er arkitekturen dødssyg?
Arkitekturoprøret er en voksende gruppe på facebook, hvor der skydes med skarpt mod nutidens arkitektur. Den er kedelig, kasseformet og hjerteløs. Er der noget om snakken? Debat i studiet med Michael Fotopoulus, læge og medstifter af gruppen, Jesper Pagh, dir. i Arkitektforeningen og Carl Christian Ebbesen, kulturborgmester i København.   
Jun 27, 2017
36 min
Appendix: Afslutningsdebat med Louis Becker og Kai-Uwe Bergman
Louis Becker fra Henning Larsen Architects, Kai-Uwe Bergman fra BIG og Jesper Pagh, direktør i Akademisk Arkitektforening diskuterer arven fra Fingerplanen og dens betydning for, hvordan danske tegnestuer agerer internationalt. Udsendelsen er et appendix til podcasten "Fingerplanen fylder 70". På billedet: De to arkitekter sidder ved dét skrivebord, som Fingerplanen formentlig blev udviklet omkring for 70 år siden.    
May 10, 2017
23 min
Fingerplanen fylder 70
Danmarks første og største regionale plan, Fingerplanen, fylder 70 år i 2017. Det markerede Copenhagen Architecture Festival og Akademisk Arkitektforening ved en konference 4. maj, hvor den store plans konsekvenser for hovedstadens udvikling blev vendt og vejet, og fremtiden for regionalplanlægningen i det hele taget sat til debat. Arkitekten var til stede, og udsendelsen bringer en række interview med et udpluk af oplægsholderne. 
May 10, 2017
32 min
Load more