Amatør
Amatør
Rune Buch & Søren Jørgensen
En podcast og boliger, banker og byggeri - fortalt af amatører. Lyt til vores egne, og ikke mindst, vores gæsters utrolige historier. Hvordan køber man sin første bolig - hvad foregår der til det første bankmøde - og hvordan starter man en ombygning op? Alt dette, og en masse andet, kan du høre her i Amatør.
S1/E20 - Amatør Julespecial
Vi julehygger i Sørens værksted, og snakker lidt om sæsonen der gik, og hvad det har givet os - og ikke mindst hvad vi kan gøre bedre i sæson 2. Derudover har vi et par esser i ærmet - bla. en gammel dummy fra vores aller første podcastidé, og så skal vi også ud og besøge vores forhåbentlige nye "ombygningsprojekt".
Dec 22, 2021
1 hr 7 min
Sæson 1 - Teaser
Hvis du er i tvivl om hvad denne podcast handler om, så brug 4 minutter på at få et indtryk af hvad den går ud på. Vi har kogt sæson 1 helt ned, så du nemt kan danne dig et indtryk. Håber du vil lytte med :-)
Nov 9, 2021
4 min
S1/E19 - Når lynet slår ned...
Det kan komme helt uventet, men det kommer hvis man ikke passer på sig selv og sin hjerne. Stress er noget fanden har skabt, men også kroppens alarmberedskab, som fortæller dig at du skal stoppe op og se hvad fanden du har gang i. Rune er lige præcis i den her situation, og fortæller hvilke konsekvenser det har, og hvad han går i gennem lige nu - mens Søren supplerer med sine egne erfaringer og de gange han også selv er blevet ramt af lynet.
Nov 4, 2021
37 min
S1/E18 - En ægte håndværker!
Anders er på besøg i studiet, og har sagt ja til at blive udfrittet med håndværkerspørgsmål. Han er nemlig en utrolig dygtig murer, og som en fast lytter af podcasten, gav han os mulighed for at komme helt ind i håndværkernes verden. Hvorfor kommer I altid for sent? Hvorfor ringer I ikke? Nu er det tid til håndværkerfordomme!
Oct 29, 2021
1 hr 9 min
S1/E17 - Lytternes tips og tricks
En masse af vores kære lyttere har sendt gode tips og tricks til os, og det er super fedt. Vi skal snakke om tips til huskøb, ombygning og meget mere - og så har Søren og Rune også deres personlige gode tip med. Gå ikke glip af denne episode hvor en fælles masse erfaringer bliver delt ud… og så slutter vi i øvrigt af med en virkelig god skrækhistorie.
Oct 17, 2021
1 hr 19 min
S1/E16 - Bolette på slottet
Det er et noget alternativt besøg vi har foretaget os denne gang - for vi er nemlig taget på besøg på Løvenborg Slot ved Holbæk, hvor Bolette Ahlefeldt-Laurvig bor. Er det fedt at bo på et slot som mange måske går og drømmer om, hvor meget skal man selv passe, hvor kommer pengene fra og hvordan fylder man egentlig et springvand op? Og.... er der spøgelser på slottet? Alt dette kan du få svar på i dette spændende afsnit.
Oct 8, 2021
1 hr 2 min
S1/E15 - Henrik's kæmpe ombygning
Turen går til Sjælland for at besøge den hårdtarbejdende Henrik. Nær Ringsted har han købt et statshusmandssted, som han har valgt at flå fra hinanden, ud fra de evner han har tillært sig gennem en lærerig barndom på en gård. Der kommer både gode historier om bankmøder og byggeri, men samtidig også nogle vildt gode tips som Søren og Rune ikke kendte til. Henrik gør ting selv, som mange ikke ville turde gøre! Lyt med :-)
Sep 30, 2021
1 hr 23 min
S1/E14 - "Live" fra værkstedet
Der er dømt værkstedshygge, og vi har placeret os midt Sørens herlige værksted. Udover hyggesnak, berører vi også emnerne; have, carport, terrasse og alt hvad der foregår uden om et hus. Hvilke behov har man når det kommer til ens grund, og hvad ville være smart at gøre?
Sep 23, 2021
1 hr
S1/E13 - Fra vaskeri til studie
Der er igen gæster i studiet, og denne gang er Jeppe Valentin kommet forbi. Han deler nemlig en sjov historie med de to værter. For over 10 år siden byggede de tre nemlig et gammelt forladt møntvaskeri om til musikstudie, og der er mange minder der i dette afsnit bliver genopfrisket.
Sep 16, 2021
1 hr 12 min
S1/E12 - Emil's historie
Vi er taget ud af huset og på "gårdbesøg", for at besøge den herlige Emil Gemmer. Han er musiker og sangskriver, og har valgt at købe en flot firlænget gård på Fyn, som gennem de næste 30 år løbende skal have lidt kærlighed. Stik i mod hvad Søren og Runes nerver kan holde til. Du vil ikke gå glip af hans fortælling, som bla. indeholder super sunde overvejelser omkring familielivet, og hvordan dette mødes med at bo hvor han gør.
Sep 10, 2021
1 hr 25 min
Load more