Altinget EU Podcast

Altinget EU

Altinget
Hvordan arbejder landene i EU sammen, hvorfor kommer de op at skændes, og hvad vil de med Europa? I denne podcast sørger vi for, at du ved, hvad der foregår i EU, når vi hver uge givet et wrap-up over ugen, der er gået i EU. Hør også interviews med centrale danske og europæiske aktører. Vært er Altingets erfarne europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Should I stay or should I go? Dansk Folkepartis vision for Danmark i Europa
Hvorfor skal vi følge briternes exit, når nu de fleste danskere er glade for EU? Og hvad er der galt med europæiske menneskerettigheder? Podcasten taler med kommende næstformand Peter Kofod og analyserer argumenterne hos DF’s nye ledelse.Nu da Morten Messerschmidt og hans makker Peter Kofod har vundet kapløbet til toppen af Dansk Folkeparti, er det tid til at se nærmere på, hvad de to vil med EU-politikken.Den nye ledelse i det pressede DF har annonceret, at de fortsætter ad den vej væk fra EU-skepsis og ud til decideret EU-modstand, som forgængeren Kristian Thulesen Dahl slog ind på efter Brexit.Det kan imidlertid vare en del år endnu, før Danmarks nationalkonservative parti vil insistere på at få en grundlæggende folkeafstemning om det danske medlemskab.Det siger kommende næstformand Peter Kofod i et længere interview med Altingets Thomas Lauritzen i denne uges udgave af den europæiske podcast.”Jeg synes ikke, det ville være rimeligt at lægge spørgsmålet til folkeafstemning nu, for der er simpelthen for mange uafklarede ting,” siger Kofod:”Én ting er at melde Danmark ud, men vi skal jo også have noget at melde Danmark ud til. Og vi ved endnu ikke, hvad alle konsekvenserne af Brexit vil være, både positive og negative.”EU-redaktør Rikke Albrechtsen og podcastvært Thomas Lauritzen diskuterer og analyserer, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti vil med Danmark i Europa.”Det ser ud til, at de vil bruge netop EU-politikken offensivt,” siger Lauritzen:”De vil slå meget på, at Danmark skal ud af EU på et eller andet tidspunkt. Men er det egentlig noget, der sælger billetter?”.Nej, svarer Rikke Albrechtsen og præsenterer flere nye meningsmålinger, der demonstrerer danskernes voksende støtte til EU og deres skepsis over for Storbritanniens exit.Lyt med på den nye udgave af vores podcast fra Bruxelles, som denne gang retter fokus mod Dansk Folkeparti.   See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Feb 10, 2022
44 min
Bliver der nogensinde en plads til Ukraine i Nato eller Den Europæiske Union?
Skænderierne mellem Rusland og de vestlige lande fortsætter, mens krisen om Ukraine truer Europas sikkerhed, energiforsyning og økonomi. Men hvor ligger ukrainernes fremtid, og hvad betyder konflikten for os andre? Det er fokus for ugens podcast fra Bruxelles.Vestens ledere kan hurtigt blive enige om, at Ruslands præsident ikke skal bestemme, om Ukraine eller andre lande en dag kan blive medlem af Nato.”Det er et spørgsmål for Ukraine og de 30 Nato-lande. Det har aldrig været og må aldrig blive et spørgsmål for Rusland,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i ugens europæiske podcast fra Altinget.For russerne skal ikke ”bestemme over hverken Ukraine eller Finland eller Sverige,” som han siger. Det er også holdningen hos regeringerne i langt de fleste andre europæiske lande og i Nordamerika.Men er der nogen af dem, der rent faktisk har lyst til at optage det store konfliktramte østland i alliancen, når det kommer til stykket? Og hvad med Den Europæiske Union?De spørgsmål rejser den sikkerhedspolitiske forsker Henrik Larsen, der i årene 2014-2019 arbejdede for EU's delegation i Kijev.”Så længe, vi ikke er villige til at sende danske soldater til at dø for Ukraine, så er det i Danmarks interesse, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato,” siger Larsen, i dag seniorforsker hos det schweiziske teknologiske institut ETH i Zürich. Podcastvært Thomas Lauritzen spørger ham, om den holdning ikke bare er et knæfald for Vladimir Putin.I denne uge fokuserer podcasten på det, som statsminister Mette Frederiksen (S) kalder for ”den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på den kolde krig.”Vi ser også på sammenhængen med EU’s energipolitik – og vi kommer omkring Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen præsenterede i denne uge. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Feb 3, 2022
41 min
Strid om energi: Eksperter advarer EU mod at ”grønvaske” gas og atomkraft
I ugens podcast fra Bruxelles fortæller WWF’s cheføkonom, der sidder i EU’s rådgivningsgruppe om grøn finans, om faren ved at lave om på definitionen af bæredygtighed for at tækkes Frankrig og Tyskland. Du kan også høre om Europa-Parlamentets magtkampe, og om konsekvenserne af Boris Johnsons krise. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Jan 27, 2022
58 min
Hvor langt kan den fransk-tyske maskine drive EU?
Frankrig har overtaget EU-formandskabet, og det sker samtidig med, at landet varmer op til præsidentvalg. Hvad får det af betydning for landets fokus i EU, og hvad får det af betydning, at Tyskland har fået ny kansler? Danmarks ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk, er på besøg.Den franske præsident Macron får et travlt forår.Dels har Frankrig det næste halve år formandskabet i EU, og dels skal Frankrig til præsidentvalg i april. Og med Macrons interesse for europæisk udvikling, så kommer de to temaer formentlig til at fylde i den franske præsidents kalender.Formandskabet kommer på et tidspunkt, hvor en helt essentiel del af det europæiske samarbejde har ændret sig – nemlig at Angela Merkel ikke længere er kansler i Tyskland, men at det i stedet er socialdemokraten Olaf Scholz.Hvad kan det får af betydning for de franske ambitioner for Europa? Og hvad har de fransk ønsker på europæisk niveau generelt af betydning for Danmark?I denne udgave af Altinget EU-podcast har Altingets Europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, interviewet Danmarks ambassadør i Paris, Michael Starbæk, om Frankrig, EU og betydning for Danmark. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Jan 13, 2022
21 min
Europas ledere truer Putin: Angreb på Ukraine vil få ”enorme konsekvenser”
Hvad er Ruslands præsident ude på? Hvorfor skændes europæerne om energipriser? Kan vi rejse i julen på trods af Omikron – og hvor mange julesweatere har Rikke Albrechtsen egentlig? Hør om det hele i Altingets podcast fra årets sidste EU-topmøde i Bruxelles. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Dec 17, 2021
42 min
Hvem har ansvaret på nettet? Nye europæiske love skal regulere den digitale markedsplads
Giganter som Amazon og Facebook prøver af al magt at få udvandet EU’s lovforslag om internethandel og sociale medier, fortæller Christel Schaldemose (S), der er Europa-Parlamentets ordfører på forordningen om digitale tjenester. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Dec 9, 2021
21 min
Slaget om europæiske landes voksende statsgæld er på vej
Skal EU-landenes økonomier strammes op igen efter pandemien, eller er det at kvæle sydeuropæerne? Niels Fuglsang (S) og Morten Løkkegaard (V) diskuterer reform af EU’s budgetpagt i podcasten, som også belyser Europas reaktion på virusvarianten Omikron. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Dec 2, 2021
58 min
Spitzenkandidat, lavere valgalder og traktatændringer: Det vil den nye tyske regering med EU
En ny trafik-lys-regering i Tyskland ser ud til at blive til virkelighed, og det betyder både gode og dårlige nyheder for Danmarks interesser i EU. Altingets EU-redaktør dykker ned i den nye regerings ønsker i denne udgave af Altingets EU-podcast.Selvom socialdemokraternes Olaf Scholz helt formelt ikke er udnævnt som ny kansler i Tyskland endnu, så skal der gå meget galt, hvis ikke han bliver landets næste kansler.Olaf Scholz socialdemokrater bliver bakket op af De Grønne samt det liberale parti FDP, og de tre partier har tilsammen forfattet en koalitionstraktat, hvor et virvar af politiske ønsker er skrevet ned.Deriblandt de mange ønsker om klimatiltag på hjemmefronten, men også en del om, hvad de tre partier har af ønsker for Europa og EU, og der er altså både ønsker om at fremme spitzenkandidat-processen, samt at sænke alderen for, hvornår europæerne kan stemme.Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, gennemgår i denne udsendelse nogle af de ting, som Olaf Scholz’ regering vil med EU, og ser også på, hvad det har af betydning for Danmark. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Nov 25, 2021
18 min
Når flygtninge bliver brugt som våben ved EU’s østlige grænser
Bruxelles og Warszawa beskylder den hviderussiske præsident for at skabe kaos ved grænserne til Polen og de baltiske lande med det formål at destabilisere EU. Altingets europæiske podcast stiller skarpt på en både humanitær og sikkerhedspolitisk krise.”Vi står over for et brutalt hybrid-angreb på EU’s grænser,” sagde den europæiske rådsformand, Charles Michel, i denne uge.EU-præsidenten anklagede direkte Belarus (Hviderusland) for at udnytte nødlidende flygtninge og migranter og bruge dem som politiske ”våben” for at destabilisere Europa.Tusinder af desperate mennesker har de seneste uger samlet sig ved de hviderussiske grænser til EU-landene Letland, Litauen og Polen, hvor mange forsøger at bryde gennem grænsehegnet.Både de østeuropæiske regeringer og EU’s institutioner beskylder præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, for at stå bag indflyvning af flygtninge fra bl.a. Syrien for at skabe krisen.I denne uges europæiske podcast fra Altinget i Bruxelles taler værten Thomas Lauritzen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen om, hvad der står på spil ved unionens østlige grænser.Du kan også høre om, hvorfor hele den store frihandels- og samarbejdsaftale med Storbritannien efter Brexit nu igen er i fare for at ramle sammen på grund af Nordirland.Og så kan du være med blandt de første, der får en fornemmelse af, hvad Tysklands kommende kansler tænker om fremtidens socialdemokratiske udvikling i Europa.Vi spiller uddrag fra Olaf Scholz’ nylige tale ved de svenske socialdemokraters kongres i Göteborg – og taler om, hvad hans ord fortæller os om Angela Merkels afløser. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Nov 11, 2021
41 min
Klimatopmøde i Glasgow: Klokken er et minut i midnat for verdens ledere
Tusindvis af delegerede er samlet til FN's klimakonference COP26 i Skotland, men hvad står egentlig på spil? Hvad vil Kina, Indien og USA - og hvad er Europas og Danmarks roller? Lyt til særudgaven af Altingets europæiske podcast for at få svar.”Klokken er et minut i midnat på dommedags-uret, og vi er nødt til at handle nu.”Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, da han som vært åbnede FN’s to uger lange internationale klimakonference i Skotland mandag.Konferencen ved navn COP26 blev skudt i gang ved et topmøde med deltagelse af stats- og regeringsledere fra over 100 små og store lande på tværs af planeten.Statsminister Mette Frederiksen var med, Angela Merkel var med (ja, hun er stadig Tysklands kansler lidt endnu) og USA’s præsident, Joe Biden, var også med. Men hverken Ruslands eller Kinas topledere mødte op.Er der nogen som helst chance for at holde klodens feberstigning nede på mellem 1,5 og 2 grader, sådan som videnskaben siger, at vi skal? Hvad er Europas og Danmarks roller i COP26 – og hvorfor pokker hedder det overhovedet COP26?Disse og mange andre spørgsmål søger vi svar på i en temaudgave af Altingets europæiske podcast, som i denne uge er optaget i både Bruxelles og København.Ud over EU-redaktør Rikke Albrechtsen har værten Thomas Lauritzen besøg af Altingets grønne duo: Udviklingsredaktør Maja Hagedorn Hansen og klimaredaktør Morten Øyen. De er begge på vej til Glasgow lige om lidt. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Nov 3, 2021
43 min
Load more