Noget af det mest frustrerende ved at blive bevidst om egne mønstre er, når det går op for os, at de ikke forsvinder blot fordi vi lærer dem at kende.

Vi er nødt til at turde gå ind i dem — ikke bare tale om dem.
Vi er nødt til at møde dem med hjertet — ikke bare med hjernen.

At arbejde med hjertet er at have kroppen med, og følelserne med — også når det er svært.

Vi skal turde bevæge os ned i kroppen og arbejde med det dér hvor det foregår.

Det kan i starten godt føles lidt mere farligt, end blot at kigge på det ovenfra, men beløningen er stor.

Friheden og roen bliver pludselig noget vi mærker, og ikke bare noget vi snakker om.

Læs mere på kropsvis.dk