Nu kan du snart pause din gruppe og organisere opslag ud fra hashtags som emner.

Så er der en lille lækker julegave fra Facebook til admins af Grupper.
Snart bliver det muligt at inddele indholdet af gruppen efter emner, bestemt ud fra de hashtags der er brugt i opslaget, så man øverst kan se 5 forskellige emner, og når medlemmerne klikker på et af dem, får man vist de opslag der indeholder netop det hashtag.
Det er også muligt for administratoren at “pinne” eller fastlåse et af emnerne øverst, så man er sikker på at det får lidt mere opmærksomhed.

Har du brug for en pause, kan du snart også pause din gruppe, så der ikke kan oprettes opslag, kommentar, reaktioner eller mulighed for at blive en del af gruppen. Samtidigt kan man også sende en fælles besked ud til alle medlemmerne, så de er klar over pausen.
Du kan vælge hvor lang pausen skal være og er det en specifik dato, du vil vende tilbage på, kan dette også vælges.
Til de opslag der skal godkendes inden de postes, bliver det også muligt som admin at sende en begrundelse med, når man afviser opslaget.
Forfatteren til opslaget har så mulighed for at redigere opslaget og sende det retur, så admins kan gennemlæse ændringerne og poste det.
Endelig tilføjes nye detaljer til administratorernes aktivitetslogfiler.
Alle de nye funktioner rulles ud på Android, iOS og Facebook.com inden længe.


