I kølvandet på Det Arabiske Forår fulgte et bristet håb om at kunne få indflydelse på samfundet for mange unge i MENA-regionen. Men det er vigtigt, at de unge fortsat kræver deres rettigheder, mener Karina Pultz fra institut for Menneskerettigheder. Hun er i studiet til en snak om, hvordan man kan og hvorfor man skal engagere unge i MENA i menneskerettighederne.

Hvad kan vi forvente af de unge, arabiske iværksættere?

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.

 Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.

 Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande?

I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk.