
Frederik Cilius og Rasmus Bruun er kendt fra formater som Den Korte Radioavis, Operarejsen og diverse andre medieoptrædender i radio og tv. De har hver især gæstet programmet enkeltvis og nu er de altså gæster sammen for tredje gang. Vi var besøg hos R8dio for at tale om at blive tilbudt roller i tv-formater med såkaldt 'LOL-garanti', hvor ofte de tænker på det romerske imperium, Rasmus’ livsregler, lange hår i nakken, Frederiks uheld ved flaskecontaineren, folks opførsel i omklædningsrum og meget mere.
Feb 1, 2024
1 hr 12 min

Traditionen tro fejrer vi, at året går på hæld med vores gode ven Brian Holm. Brian er kommunalpolitiker på Frederiksberg, tidligere cykelrytter og tidligere sportsdirektør for et cykelhold, men det vidste I nok allerede. I programmet kommer vi frem til, at Brian er gæst for syvende gang. Og så taler vi om vores aften på Cafè Victor, vurderer vores respektive år på en skala fra èt til hundrede, deler erfaringer fra USA's vestkyst, udveklser vores holdning til Irma-filsen på Frederiksberg og vender de bedste kure mod tømmermænd. Og naturligvis meget mere. Godt nytår fra Programmet.
Dec 30, 2023
1 hr 52 min

Knud Brix er ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Sidst han besøgte programmet, var han vært på podcasten Genstart. I dette program taler vi om kunsten på hans kontor, at ryge cigaretter med Lars Løkke i Ukraine, hvordan man udtaler modemærket 'Barbour', hans fascination af musikeren Fela Kuti, hvad vi synes om den 'nye' sang fra The Beatles og meget, meget mere.
Nov 21, 2023
1 hr 4 min

Adrian Lloyd Hughes er journalist og tv-vært kendt fra underholdningsformater som Klog På Sprog, Kunstquiz og Smagsdommerne. Og så gæster han programmet for første gang for at fortælle os et par sandheder om Smagsdommerne, vi taler om at være “kendt light”, hvilket kunstværk Adrian helst ville stjæle, hans liebhaverbolig ved Søerne, hvilke ord vi elsker og hader, reality-tv og meget, meget mere.
Sep 27, 2023
1 hr 19 min

Cecilie Beck er tv-vært og især kendt fra TV 2 Nyhederne. Hun har også spillet med i flere tv-serier og film i rollen som nyhedsoplæser. Det er første gang, hun gæster programmet, og her taler vi om merch fra Irma (RIP), vi ser tilbage på vores respektive sommeferier, har en lille kontrovers om Gwyneth Paltrows livsstilssite Goop, vi gennemgår vores fitnessrutiner, vi claimer navnet @cecilie på Instagram, drøfter hvilket high-end sengetøj, der er bedst og meget mere.
Sep 7, 2023
1 hr 36 min

Chris Pedersen er journalist, modeekspert og mediepersonlighed. Nu vender han tilbage for tredje, nej fjerde gang for at tale med os om at trykke hånd med Bjarne Corydon, Kylie Minogues genkomst, at slæbe sin Rimowa over et bjerg i Grækenland, vores sommerferieplaner, hvor kedeligt Louis Vuittons tøj er blevet, Chris’ kærlighed til influencer-gossip på Reddit, at AI-generere podcast i fremtiden og som altid ... vibes.
Jun 28, 2023
1 hr 31 min

Morten Messerschmidt er folketingspolitiker og formand for DF. Det er første gang, han gæster programmet. Her vender vi emner som vand på flaske, de bedst klædte politikere i Danmark, mad på motorvejen, hans yndlingsklip på YouTube, det bedste surdejsbrød i Østlondon samt, meget meget andet.
Mar 12, 2023
1 hr

Anna Ingrisch er podcastvært og kendt fra en række populære tv-og radioformater. Hun er også tidligere gæst i programmet. Nu vender hun tilbage for at diskutere store bededag, hendes bestilling på Burger King, pilates, mad med ricotta, hvorfor hun ikke vil være med i Vild med Dans og meget andet.
Jan 31, 2023
1 hr 19 min

Godt nytår! Vanen tro går jeres foretrukne, månedlige podcast ind i det nye år med tidligere cykelrytter og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg Rådhus Brian Holm. I årets episode taler vi om svej i bukserne, Café Victor, hvad vi har fået i julegave, vores mest spillede sange på Spotify og meget mere.
Dec 30, 2022
1 hr 51 min

Lotte Folke er tv-vært og meget snart opinionsredaktør på Politiken. I denne sommerepisode af programmet taler vi med hende om Wimbledon, at sige namasté efter yoga, hvorfor Jordan Peterson er kedelig, fornøjelsen af en god gruppechat, kunsten at sige mere ja og mange andre gode ting.
Jul 18, 2022
1 hr 21 min
Load more