Show notes
Hvis du er et menneske der menstruerer vil du sandsynligvis gennemleve op mod 3.500 dage med menstruationsblod i løbet af dit liv. Det er 3.500 dage som for mange er forbundet med skam, der forhindrer dem i at have sex. Men hvorfor er det egentlig så grænseoverskridende at vise sit blod frem i seksuelle relationer, og hvad nu hvis vi bare kalder “menstruationssex” for “sex”? Emma Libner, der står bag instagramprofilen kh_underlivet, og Peech-ambassadør Kathrine Graa diskuterer menstruationssex i alle dens røde nuancer, og kommer med tips til hvordan man undgår uigenkaldelige blodpletter på topmadrassen og hvorfor det egentlig kan være ekstra lækkert at dyrke sex når man menstruerer.I Peechy Pod diskuterer vi sex, og alle de forestillinger vi har om sex, sammen med kloge og kyndige gæster – men måske fra en lidt anden vinkel end den du er vant til fra seksualundervisningen i folkeskolen. Lyt med og bliv klogere på dig selv og på andre.Tilrettelægger, vært og klipper: Ida MuusMusik: Hex Electronix

