Show notes
Flere gravide vender ryggen til hospitalets fødestuer. De ønsker at føde helt naturligt uden medicinske indgreb og for nogle helt uden sundhedsvæsenets involvering. Det oplever læger, jordemødre og obstetrikere flere steder i landet. Nogle af kvinderne er inspireret af online-fællesskabet 'Free Birth Society', hvor fødsler planlægges helt uden kontakt til sundhedssystemet. Mens andre bare sværger til den helt naturlige fødsel. Fælles for dem er en skepsis over for svangreomsorgen, som de oplever rummer for meget medicin og for lidt plads til kvindens egne ønsker. Fænomenet frifødsel er blandt andet beskrevet i Weekendavisen. P1 Debat spørger: Er frifødsel-bevægelsen farlig? Hvad er bevægelsen et udtryk for? Er procedurerne på danske fødegange kommet for langt fra den naturlige fødsel? Og kan man problematisere kvinders valg om at føde frit uden at indskrænke kvinders ret til at bestemme over egen krop?Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra Gæster:Johanne Mygind, forfatter og journalistLis Munk, forkvinde for jordemoderforeningenMaj Nyled, friføder og systemkritiker Jacob Alexander Lykke, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, KU, fødselslæge på RigshospitaletAnn-Emilie Augustinus, forhv. Jordemoder, nuværende doulaNathalie Ostrynski, forfatter og journalist, debatredaktør Sjællandske NyhederVært: Cecilie LangeProducer/tilrettelægger: Frederikke Ernst

