Tanken om bare at være her … altså tanken om, at der er ikke nogen speciel grund til, at jeg blev placeret på denne planet på netop dette tidspunkt … var mig uudholdelig. Og selvom analysen og beviserne som fremlagt i ”#66. Ode til Marcel III” ikke efterlod plads til tvivl, var der alligevel et stykke vej fra at erkende med hjernen til at føle med hjertet. Men jeg tror, det skeptiske hjerte har overgivet sig med denne ode.