Siden Mads Nørgaard var dreng, har han lært, at dét at tage ansvar for andre var obligatorisk. Men som Mads Nørgaard siger, så har han nok udviklet et lidt stort 'over-jeg', som tager lige lovligt meget ansvar for sine omgivelser. Men hvordan fortsætter man sit liv med et intakt selvbillede, når man har en kronisk sygdom hængende over sit hoved, og gerne vil undgå, at falde i offerrollen?