E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund... Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand. Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.

I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken. Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU. Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks. Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.

I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer? EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver. Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU. Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gammel teknologi? Er tiden ikke for længst løbet fra det medie? I USA er antallet af radiomodtagere faktisk faldet stødt i de seneste år, som det fremgår af seneste nummer af fagbladet ”Journalisten”. I den her udsendelse tager vi dig på en rejse i radioens verden. Fra et af EU’s store radioprojekter, Euranet-Plus, til et projekt i Afrika, som også får støtte af EU midler. Dog ikke direkte men igennem de såkaldte NGO’ere. Så læn dig tilbage, og lyt godt efter når vi nu svarer på spørgsmålet, om det nu er en god ide at EU støtter radiomedier ikke bare i EU, men hele verden… Radioen ikke er et ufarligt medie. At propaganda bliver brugt aktivt, viser krigen i Ukraine med al tydelighed, hvor radioerne i begge lande bliver styret med ret hård hånd.

Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden. Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle. Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til. Men bare roligt. Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen. Hvorfor: fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.

Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg kneppede hammeren… Klippet med Lars Løkke blev bragt i alverdens medier og gik desuden viralt på nettet. Men skidt med det dårlige engelsk. Værre var, at det klimatopmødet bestemt ikke var nogen succes. For at sige det mildt. Der blev stort set ikke opnået nogen resultater. ”Men intentionerne var i det mindste gode”, kunne man sige. Kunne det blive værre? Hvis vi skruer tiden frem til i dag, ja, så er vi gået fra slemt til meget værre. Sidste topmøde blev afholdt i Egypten. Bestemt ikke en stat der er kendt for sin klimaindsats… mere det modsatte. Næste år er endnu værre: Det topmøde bliver i bogstavelige forstand afholdt i olitårnenes skygger, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater. Altså en stat der decideret lever af at hive olie op af undergrunden. Selv om det er besynderligt nok i forvejen, så har olie-sheikerne nu sat trumf på. For at stå i spidsen for konferencen, som ellers har det som sit erklærede mål at bekæmpe klimakrise, har Emiraterne valgt ingen ringere end sultan Ahmed al-Jaber. Det er nok de færreste der lige kan genkende det navn, men han står i spidsen for et af verdens absolut største olieselskaber, Adnoc. Det svarer fuldstændig til, at der bliver afholdt en sundhedskonference for kræftforskere, og at informationsmaterialet man får udleveret så fastslår, at rygning muligvis er usundt. Forstil dig så, at lederen af konferencen er direktør for cigaretmærket Marlboro… Så at vælge en oliesheik som lederen af det kommende klimatopmøde lover ikke godt. Men hvad siger sultanen selv: Jo, han erklærer, at han vil, ifølge nyhedsbureauet Reuters, have en ”pragmatisk og realistisk tilgang” og ”inkluderende indstilling til energiproducenter”. Valget af ham kan godt ses som kulminationen af én lang deroute for Klimatopmøderne, hvor den fossile lobby er blevet stærkere og stærkere, mens den grønne bevægelse har mistet terræn fra gang til gang. For at sige det mildt. Sidste topmøde deltog 636 repræsentanter fra olie- og gasindustrien. I hvert fald ifølge mediet Mandag Morgen, som ikke tøver med at erklære Klimatopmøderne for døde. Det er svært at være uenig. Det har altid været en børnevisdom, at man ikke skal lade ulven vogte får, men det er netop hvad der sker. En olienation og en oliesheik der leder et topmøde, der har som sit mål at bekæmpe olie og andre fossile energiformer. Værre kan det vist ikke blive… eller? Ja, man skal aldrig undervurdere olieindustrien…

Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere. I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen. Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder. Saudiarabisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=qPY3CrLwGkk Australsk journalist angrebet https://www.youtube.com/watch?v=4ClKTHF-P6E Palestinia https://www.youtube.com/watch?v=J2b-cwq-fE8 Dræbt direkte på tv https://www.youtube.com/watch?v=Hn6UPh8lM5I Kameramand i Ukraine https://www.youtube.com/watch?v=2iduj3mGfig Maltesisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=Al5ZfbCKwhk 1400 journalister dræbt – trenden er flere og flere udenfor konfliktzonerne https://www.youtube.com/watch?v=UO1DLY31nxk EU imod SLAP https://www.youtube.com/watch?v=FAvkRuc9j5Y

Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han er født i Sydafrika, flyttede til Canada, hvor hans mor er fra, som teenager, og blev amerikansk statsborger for 20 år siden. Han er den første person nogensinde at have opnået en formue på over 300 mia dollar. Det er 2,09 billioner, altså mere dobbelt så meget som den danske stats samlede årlige udgift. Så stor en formue giver ham mulighed for at købe lidt af hvert, og han besluttede sig i første omgang for at købe Twitter. Hvorfor er lidt uvist, men… Mens den hovedrige milliardær var på vej til at købe, så ikke købe, og så købe Twitter røbede han, at han blandt andet ville give Donald Trump adgang til mediet igen. Argumentet var, at sociale medier skal være frie. Alle må mene og tro, hvad de vil. Javel, ja. Men da han så havde overtaget Twitter og havde sat sig selv tilrette i direktør stolen mente han i hvert fald ikke, at den frihed skulle gælde en række prominente journalister. Han udelukkede dem simpelthen fra Twitter. Men den går ikke, mener EU. Pressefrihed er en grundlæggende rettighed. EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed Vera Jourova brugte netop Twitter til at advare Elon Musk om, at her havde han krydset en rød linje, og truede med sanktioner. Om det har fået den noget kontroversielle direktør til at ryste på hånden, vides ikke. Men han har netop lavet en afstemning om, hvor han spurgte sine millioner af følgere om, om han burde trække sig som direktør for Twitter. Afstemningens svar var et klart ja. Om han har tænkt sig at følge den opfordring eller EU Kommissionens trussel? Ja, det vil tiden vise.

Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s støtte til Ukraine. Hele 92 procent af danskerne er tilfredse og synes godt om, at EU støtter Ukraine. På EU-plan er det 74 procent. Men også det tal er højt, og det får parlamentets formand, Roberta Metsola til at udtale, at hun er meget glad for den tydelige opbakning EU’s borgere yder.

Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats. Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år. For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod. Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund. Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen.

Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er let at svare på. Så det tager vi først. Det er dig og mig samt alle andre skatteydere i EU der har betalt. Sagen drejer sig om EU-programmer der skulle bremse migrationen fra Afrika. Tilbage i 2015 nedsatte EU en såkaldt nødtrustfond for Afrika. Fonden, som heder EUTF og som nu er udløbet, har igennem årene skudt knapt 36 milliarder kroner i over 250 forskellige programmer i 26 forskellige lande. I en analyse af forskningsinstituttet ”Migration Policy” af fonden bliver der ikke lagt fingre imellem. Der står blandt andet at fonden har haft stort set ingen effekt. Fonden har simpelthen ikke kunne løse de grundlæggende årsager til, at indbyggere i en lang række afrikanske lande beslutter sig for at forlade deres hjemmeland. Årsager som fattigdom, arbejdsløshed og manglende muligheder. Kort sagt altså manglende håb. Og hvorfor har fonden så ikke kunne løse de problemer. Årsagerne er mange, men som Ida Marie Vammen fra Dansk Institut for Internationale studier fortæller i en artikel i Kristeligt Dagblad, så er programmerne dårligt finansierede. De er simpelthen ikke bæredygtige, fortæller forskeren, der netop er vendt hjem fra feltarbejde i Senegal. Nu er 36 mia kroner jo ikke småpenge, så kritikken betyder på godt dansk, at pengene blev brugt på for mange projekter over for mange år. Smørret er simpelthen blevet smurt for tyndt over brødet. Selv om antallet af internationale migranter fra fx Sahel-bæltet er steget stødt igennem de seneste 30 år, så er procentsatsen ikke steget. Den er nemlig ret stabil på 3 procent. Så sagt med andre ord så skyldes stigningen simpelthen at befolkningerne er vokset i de lande, som migranterne rejser fra, og ikke at lysten til at migrere er steget.