Efterhånden er hele flygtningelejren omringet af Riot police, og i takt med politiets stigende vold og gasangreb er de frivillige ved at brænde ud. Til Askes held bliver han rakt en hånd, da alting så allermest sort ud. Han møder nemlig en fransk kvinde med et lille landbrug nær flygtningelejren. Hun lærer ham, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv, og hun giver ham et rum, hvor han kan tegne, male og lade op til at komme tilbage og hjælpe i flygtningelejren. Efter et år i lejren rejser Aske videre i Europa, hvor han arbejder for kunstnerne Banksy og Jens Galschiøt og senere Alberto Aragón Reyes i Mexico. Hans selvhad, harme, vrede og sorg er forstærket ovenpå oplevelserne i flygtningelejren, og Aske får først forløsning for sit indre kaos, da han bestiger et mexikansk bjerg og med en shamans hjælp bliver tvunget til at se indad og forstå styrken i tilgivelse.