En ung kvindes lyst er ikke blevet mindre af hendes kedelige mands grå forfængelighed. Så hun kigger på flotte forretningsmænd, når hun pudser vinduer. Og de kigger på hendes ben. Og alle er kåde som hunde. Men det må man vel ikke være? Eller må man? Vi taler om ”Vorherrebevares!” af Tove Ditlevsen.