Show notes
Detnye nationale kompromis, som S-regeringen netop har indgået med Venstre,Konservative, De Radikale og SF, markerer et gennemgribende vendepunkt i danskpolitik. I løbet af blot en uge har fronterne flyttet sig fundamentalt påChristiansborg: Ruslands invasion i Ukraine har således skabt en historiskopbakning til markant højere forsvarsbudgetter. De fem partier er enige om atgive forsvaret op til 18 mia. kr. mere, hvert år, og det er så svimlende mangepenge, at de samtidig har været nødt til at ændre budgetloven for at kunne køremed større underskud fremover.Vendepunktetkan ikke overvurderes. Om under tre måneder skal vælgerne også tilfolkeafstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet: Onsdag 1. juni skaldanskerne igen stemme om én af de undtagelser, som flertallet hidtil har ønsketat bevare. Men folkestemningen kan være vendt pludseligt. Ja-siden satser på,at krigen i Ukraine vil få danskerne til at droppe forbeholdet. Omvendt ernej-siden allerede fundet de gamle skræmmekampagner om bl.a. en EU-hær frem framølposen. Udfaldet er langt fra givet på forhånd.Strømmenaf krigsflygtninge fra Ukraine har også vendt op og ned påudlændingepolitikken. Et bredt flertal er netop blevet enige om en særlov. Menét parti stikker ud: De Konservative afviste i første omgang at ville giveukrainske krigsflygtninge en hurtigere adgang til Danmark. Partiformand SørenPape ville ikke være med – indtil folketingsgruppen så alligevel sagde ja.Slingrekursen stiller spørgsmålstegn ved Papes lederevner: Har De Konservativesformand diskvalificeret sig som borgerlige statsministerkandidat under de senestedages kaos?Seugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars TrierMogensen og Jarl Cordua



